Det går hurtigt op for mig at Jens har en uslukkelig passion
for den lutherske kirke her i Bangladesh. Der er sket det dybt ulykkelige at
kirken er i indbyrdes splid. Der er opstået to sideløbende synoder, og det
giver et meget svagt og spinkelt grundlag for at skabe liv og vækst i kirken.
 |
| BLC
seminar (Foto lånt fra Kvaglund kirkes hjemmeside) |
Jens og andre danskere med tilknytning til Bangladesh
Lutheran Church BLC har sammen med de som ønsker konfliktløsning i BLC taget
initiativ til en proces de kalder Stanio
Mondoli Pritibir Assa (Den lokale menighed er verdens håb).
Processen skal flytte fokusset i BLC. Fokus har udviklet sig
til, at stræbe efter magten over kirken, så man kan råde over de levebrød en
hver kirke giver dets medarbejdere. Nu vil man forsøge at flytte fokus, så det
bliver på det daglige arbejde i menighederne.
Der har været seminar for kirkens ledere, høj som lav og der
er mødt rigtigt mange op. Desværre flest fra den ene af synoderne. Det er
seminarets sidste dag og der skal være fest om aftenen. Jens er sød at invitere
mig med.
Det er en stemningsfuld aften. Der bliver holdt taler,
spillet musik og sunget. På et tidspunkt skal vi hver have et stearinlys, som
vi andægtigt får tændt og skal placere på kanten af nogle borde, der er stillet
i form som et kors. Det mislykkes desværre lidt at få lysene til at nå hele
vejen rundt. Men for ikke at ende med et T (se
wikibooks) i stedet for et kors, flytter nogle snarrådige festdeltagere
lidt rundt på lysene.
Jeg taler med Kamini som er en af de toneangivende i den
synode der er mødt flest frem fra. Pludselig stopper han op midt i en sætning
og kigger forbi mig. Den mand som lige er dukket op og som Kamini kigger på er
Komol. Komol er leder af den anden Synode fortæller Jens mig senere. Komol er
med til resten af festen, man fornemmer lidt anspændthed, men som Jens siger: ”Det
er dejligt at han er kommet i aften”, ”han deltog i et tidligere seminar”.
Pofolla som er Kamins
lillebror er også med, Jeg taler lidt med ham ved festen og tror først at han
er Kamins søn. Han ser meget yngre ud end sin bror.
 |
|
Jens (tv) og Speratos (th)
i sofaen hvor vi talte med Kamin.
|
Næste dag kommer Kamin ned på gæstehuset for at tale med
Jens. Kamin er en hyggelig og smilende mand, som jeg kan forstå, har lavet et kæmpe
arbejde for BLC. Han fortæller at han nu kun arbejder på halv kraft, fordi han
har haft en alvorlig nyreinfektion. Lægen havde sagt til ham at han ikke havde
en chance, med mindre han fik en ny nyre. Han var begyndt at sælge sit jordiske
gods for at skaffe penge til operationen. Jens afbryder hans fortælling: ” Ja,
jeg sagde til dig at det skulle du ikke gøre for så havde din familie ikke
noget at leve af når du døde.” Kamin fortæller videre at han bad til Gud om han
ville fortælle ham hvad han skulle gøre. Men så skete der et mirakel. Kamin
blev pludselig rask. Han stråler som solen medens han fortæller det. Det næste
han fortæller får mig til at stivne og jeg kan mærke mit smil forsvinde. ”Nu
ser alle mennesker op til mig, selv muslimerne og hinduerne. Jeg må være en
mand Gud elsker meget højt siden han lader sådan et mirakel ske”. Hmm tænker
jeg, det var så der kæden hoppede af for mit vedkommende. Hvad så med alle dem
der ikke bliver raske, elsker Gud ikke dem lige så højt? Men jeg holder min
mund og vi taler videre om andre ting. En ting er sikkert Kamin vil alt det
bedste for sin menighed og han ønsker også at kirkestriden må få ende.
Det er altid farligt når hovedfokus bliver organisationen i
stedet for visionen, det kender jeg selv kun alt for godt fra min tidligere
arbejdsplads UCC.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar