Den sidste missionær



Bodil, Menu Sorkar,Morium Mormu
babyen heder Susina

Allerede inden jeg tog til Bangladesh, havde Flemming og Anni Schrøder, som jeg besøgte i Grindsted, fortalt mig at jeg ville få besøg af Bodil Noer Pedersen, ganske kort efter min ankomst. Bodil var den sidste danske missionær her på skolen. Det er omtrent 10 år siden Bodil tog hjem, men hun er jævnligt på besøg. Denne gang er hun her med sin niece kunstneren Helle Noer og hendes veninde Gitte samt sin egen veninde gennem mange år Helene. Bodil, Helene og Gitte arbejder alle som socialpædagoger. 

Helle, Gitte og bagerst
i blåt Helene

Det er eftermiddag. Bodil og jeg sidder på verandaen foran det der engang var Bodils hjem. Nu bliver det brugt som gæstehus og her har vi boet sammen nogle begivenhedsrige dage. Jeg har bedt Bodil sætte sig sammen med mig, for vi har mødt så mange mennesker og lavet mange planer, at jeg lige må have styr på dem.

En af planerne er at, en ven af Bodil, Moni Bormon skal tage mig med på besøg i hendes kristne landsby. Jeg skal der ud denne weekend fra lørdag til søndag. Bodil fortæller at landsbyen er delt op i to pga. kirkestriden. De holder hver sin gudstjeneste og hun er også bange for at det kun er børnene fra den ene part i striden, der får lov at komme ind på kostskolen. ”Vi har selv været med til at skabe den kultur i kirken, som striden opstår af” siger Bodil og fortsætter ”der var jo også splid mellem os (danskere) indbyrdes medens vi var her.” Strid og splid er jo ikke enestående for Bangladesh, men ikke desto mindre er det meget ødelæggende for det ellers fantastiske arbejde der er blevet gjort i dette kirkesamarbejde mellem Danmark og Bangladesh. Vi må håbe at BLC og Jens Fischer Nielsen får succes med deres Stanio Mondoli Pritibir Assa (Den lokale menighed er verdens håb)  projekt.

Morsomt at køre i overfyldte busser

Bodil er utroligt populær her. De tre dage hun er her, kommer der rigtigt mange mennesker for at hilse på hende. På markedet er der også mange der genkender hende og vi andre må vente medens der berettes nyt og overbringes hilsner. Det må være fantastisk dejligt at være husket, så mange år efter at man boede her.

Mutilal laver aftensmad i køkkenet på gæstehuset

Da vi er færdige med at snakke på verandaen, går vi ud i køkkenet hvor kokken Mutilal er ved at lave vores aftensmad. Bodil og Mutilal er gamle venner for Mutilal arbejdede også på SBS i alle årene Bodil boede her. Bodil begynder at remse alle de dejlige retter Mutilal kan lave op. Missionærer gennem tiderne har været flinke til at lærer Mutilal at lave deres livretter. Bodil minder Mutilal om at han kan lave nogen af disse dejlige retter til mig. Det kan jo være dejligt til en afveksling fra ris og forskelligt kød i karry.