Nyhedsbrev

torsdag den 9. februar 2012

Cooperative Learning – It works. (I hope)

Jeg har nu undervist 4 dage, og jeg har sandt at sige været meget i tvivl om hvor meget der var blevet forstået. Kooperative Learning er en række meget strukturerede gruppearbejdsmetoder. Jeg underviser efter devisen Learning by dooing. Her nytter lange foredrag intet. Men forsøgene med at lave strukturerne fra CL., er lidt kaotiske og der er mange misforståelser. Jeg prøver at lave opgaver med et pædagogisk / didaktisk sigte, som mine kursister så løser i CL. gruppearbejde. Jeg har opserveret den daglige undervisning og tager en gang imellem også udgangspunkt i noget jeg har observeret, som jeg så foreslår en CL struktur til.
 
Det er morgen på fjerde dagen for mit forsøg på at lære ti lærere Cooperative Learning. Egentligt startede vi med at være otte, men hver dag er der dukket en ny op, som også somme tider underviser, og derfor også skal være med.  Igen i dag er jeg gået over for at observere undervisningen. Til min store overraskelse er møblerne i alle klasseværelserne rokeret rundt. Jeg har overhovedet ikke nævnt endnu at det kunne være smart. Men nu uden videre er traditionelle U-lands skolebænke og borde interimistisk rykket sammen, så der er fire gruppeborde, med plads til 6-7 elever ved hvert. Wow.. tænker jeg. det var aldrig sket i Lesotho, hvor jeg også har arbejdet.  Men min forbløffelse stopper ikke her. Efter 10 minutters lære til elev undervisning, beordre Læreren Arun børnene til at lave en struktur der heder Rally Robin om den parentesregning han lige har præsenteret. Rally Robin er en af de enkleste strukturer, hvor eleverne bare skiftevis forklarer hinanden en problemstilling. Eleverne er tydeligvis lige så forbløffede som jeg. De kigger undrende på Arun, medens han forklarer at de skal snakke sammen i timen. Hvad der i går var strengt forbudt, er i dag den påbudte måde. Det går trægt for Arun at få dem i gang, så jeg hjælper ved at sætte en pige, som jeg ved, er god til engelsk, i gang i en af grupperne. Pludseligt sidder de elever der har forstået matematikken og forklarer det til dem der ikke forstod. Det foregår i ro og orden, ingen pjatter, og alle er med.  De efterfølgende timer kan jeg se at de andre lærere også forsøger, men det falder desværre ikke helt så heldigt ud som i Aruns time.


Så selv om Speratos fra SUPOTH forlod os i dag, så jeg er uden tolk, er jeg en glad mand med mod på at arbejde videre på lørdag, når helligdagen (Fredag i et muslimsk land) er ovre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar