På markedet, lige uden for et hindutempel møder jeg en
gruppe hellige mænd. De tilhører en bestemt hindutradition der heder Sadhu, det betyder ”hellig mand.
Min ven matematiklæren Arun siger: ”De har ingen andre ambitioner i livet end
at tjene Volanath”. Jeg kender ikke Volanath, så jeg spørger”Hvem er Volanath”,
Det viser sig at være et andet navn for Siba (På hindi Shiva). I mine
øjne ligner mændene nogen, der klæder sig excentrisk ud, ryger sig høj i sjov
tobak og så er hævet over denne verden. Jeg vil gerne tage et billede af
mændene og får en til at spørge, om de har noget i mod det. ”Du er en
veluddannet mand, hvis du vil udnytte en enfoldig mand som mig, så vær så god.”
Jeg er nød til at konsultere mine værter for at forstå det svar.
Skoleinspektøren Lilian siger ”Yes, you may take, you may take”. Jeg tager mine
billeder og resonere at jeg hellere må lade være med kun at ”udnytte en
enfoldig mand” (Hvem ved, måske er han university drop out). Jeg rækker han et
lille beløb til livets opretholdelse, takker ham og siger ”God bless you”
samtidig med at jeg holder hænderne i hinduernes hilsen. Manden hilser mig tavst
tilbage med hinduhilsnen, hans venlige øjne siger ”og gud velsigne dig”.
Tro er en vigtig ting her. Alle jeg har mødt, ind til nu,
viser den fineste respekt for hinandens forskellige tro. Men religiøse konflikter
har været en del af livet her lige siden Sultan Fakruddin Mubarak Shah af
Sonargaon besatte Chittagong i 1340, og udbredte islam i dette område, der først
i 1971 kom til at hede Bangladesh. Det er ikke helt problemfrit at være hindu,
bhuddist eller kristen her. Formelt er landet muslimsk men med religionsfrihed,
lige som Danmark er kristent med religionsfrihed. Men det er jo desværre heller
ikke helt problemfrit at være muslim i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar