Indiana Jones kom mig i forkøbet …

Md.babo Sharders (tv.)
og Raton Murmu (th)

Det er fredag, halv fridag for os på Saraswatipur Boarding School. Jeg må have gjort noget ved de uregerlige lokker over mine øre. Så jeg beslutter at den halve fridag skal bruges til en tur til barberen.

Jeg trasker gennem støvet hen ad vejen mod markedet. Jeg har efterhånden tilbagelagt denne kilometer mange gange, for det er en dejlig adspredelse at gå rundt på det lokale marked. Ved vejen op mod barberen beslutter jeg ikke at gå den direkte vej, men at slå et slag omkring min ven Raton’s butik. Jeg vil lige have en hyggelig sluder og researche på prisen for en klipning.

”Hello teacher” siger Raton da han opdager mig ved diske. Jeg har bedt ham kalde mig Karsten, men Raton ligner vist sin far Mutilal, så han gør som det passer ham. Det er nok derfor vi er blevet venner.

Ikke lige det jeg havde forestillet mig at man kunne finde fem killometer fra hvor jeg bor.

”We go and take tee?” Ja en kop te lyder fint, jeg hader at gå til frisør, så alle overspringshandlinger er velkommen. I den lille te biks spørger Raton om jeg ikke vil med ud at se kongepaladset. Jeg spørger hvor langt væk det er og Raton siger fem kilometer. En til overspringshandling er i hus. Vi hopper op på en van (Udtales pan), som er bondeudgaven af en rickshaw. Den kan bruges som persontransport, men også som pick up. De kører med store hølæs, 10 meter langt armeringsstål, kæmpe træstammer, ja jeg har så gar set en panikslagen kalv på en van.  Jeg er meget spændt på hvad det er for et kongepalads vi skal ud at se. Jeg spørger lidt til det medens vi kører, men Raton kan ikke navnet på kongen, paladset eller den landsby vi er på vej til. Vi kommer til en landsby som kun er svært tilgængelig med bil, så her er meget fredeligt i forhold til i Saraswatipur. Vi kører forbi en lægepraksis og lægen råber til Raton at vi skal komme indenfor. Raton svarer: ”Ikke i dag, vi skal til kongepaladset.”

Hindu gude dukke i gården i det
gamle palads.

Træerne er ikke plantet tilfældigt her. Man kan ane at her på et tidspunkt har været lavet byplanlægning med symmetri og gennemtænkt valg af planter.  Det bliver smukkere og smukkere og pludselig holder vi foran et palads der kunne have været kulissen i en Indiana Jones film. Smukt ornamenteret murværk omslynget af klatrende planter og med store træer på toppen. Øv at jeg ikke har mit kamera med. Mobilens kamera må træde i stedet. Paladset er mange steder spæret af og der står advarselsskilte om at man ikke må gå ind pga. sammenstyrtningsfare. En lille vagtmand trisser rundt i hælene på os, ganske unødvendigt for jeg tager normalt, advarsler og forbud seriøst.

Et af to pengeskabe uden dør.

Revnen ved trappetårnet.

Bag det gamle palads ligger et nyere, bygget i Victoriansk stil, men mindst lige så faldefærdigt som det gamel. Her har kongen boet ind til 1960 fortæller Raton. Da vi er nået hele vejen rundt går vi ned til en High School der er bygget ved siden af paladset.  ”Hallo, where are you from?” råber en ung mand i dyrt fodboldtøj, med benskinner og fodboldstøvler. Så meget udstyr er ikke lige normen her. Vi introducerer os, og Raton kender Md.babo Sharders  en lille smule tror jeg. ” Vil I ikke med ind at se paladset indefra”, spørger Md.babo Sharders .  ”Nej, det er vist ikke nogen god ide”, siger jeg. ”It’s no problem. People do it all the time” forsikre Md.babo Sharders  os. Vi går tilbage mod paladset, vagtmanden dukker op og taler lidt med Md.babo Sharders . Vagtmanden anviser et hul i en aflåst jernlåge, som jeg, under megen morskab for de omkringstående, lige kan mase mit store korpus igennem. Det går noget nemmere for Raton og Md.babo Sharders . Md.babo Sharders  fortæller at da han gik i skole her for ti år siden, blev de undervist i den nye del af paladset. På et tidspunkt blev trappetårnet så ustabilt at man valgte at bygge en ny skole ved siden af.  Vi begiver os op ad trapperne i det ustabile trappetårn. Der er en kæmpe revne mellem tårnet og resten af bygningen. Jeg vil tro at tårnet hælder 2 – 3 grader i forhold til hovedbygningen. Efter at have været rundt på en kæmpe første etage går vi videre til anden. Der ligger virkelig mange murbrokker på trapperne nu. Hjemme ville man som minimum bære byggehjelm her. Centralt i bygningen på anden sal ligger et rom hvor døråbningen afsløre meter tykke væge. Dørens hængsler er rustet over og døren læner sig ynkeligt mod vægen inden for døråbningen. I vægen modsat er to indbyggede værdiskabe. Men øv - Harrison Ford er kommet mig i forkøbet, lågerne mangler og skabene er tomme. Jeg slår lidt på sider og bund, men der er vist ingen hemmelige rum, der ikke er blevet tømt for deres skatte.

Vi fortsætter ad trappen mod taget. Nu er det lidt små uhyggeligt, for her er et mindst 30 cm bredt hul i gulvet, det er her murbrokkerne længere nede stammer fra. På taget gror der halvstore træer, hvis røder givetvis har ødelagt tagets bæreevne, så her oppe bliver det minimalt, hvor meget jeg bevæger mig rundt.

Vel nede og ude af ruinen, tager vi afsked med Md.babo Sharders , hopper på vanen og triller tilbage, tids nok til at jeg når min klipning inden mørket falder på.

Uverificerede oplysninger om stedet.

Hindu gudebilleder i den gamle del af templet,
 klistret oven på de originale ornamenter

Hvis I kan læse Bengalsk står årstal og kongenavnet her.

Paladset hedder Boiliheve. Den gamle del er dateret på murværket og er fra 1418 bangla tidsregning, hvilket skulle svare til 1810 med vor tidsregning.  Den del er bygget af Krishno Chandra Roybahadur, hvis tipoldebarn Speesuko Raza Roybahadur byggede den nye del. Den kender jeg ikke dateringen af, men der er brugt armeringsstål og beton i gulvene og den er bygget i samme stil som huse jeg har set i Australien som stammer fra det tidlige nittenhundredetal.  Kongefamilien flyttede til Indien i 1960, hvorefter den nye del blev brugt som skole i ca. 40 år. Den gamle del af paladset, bliver brugt som hindu tempel og der er gudedukker og gudebilleder placeret mange steder.