Der er
kulturdag i kommunen Mohadevpur. Unge fra hele kommunen er kommet til audition
til den nationale kulturevent og Saraswatipur
Boarding School har naturligvis også deltagere med. Vores skoleinspektør er en kulturelt interesseret
og dannet kvinde, det vil være noget stort for hende, hvis en af hendes elever
kunne kvalificere sig.
Audition starter kl. 10:00, men for at få gode pladser er vi allerede fremme kl. 8:45. Døren til salen hvor det hele løber af stablen er åben, der er tomt, mørkt og ikke helt den samme glamour som jeg kunne forestille mig før X-faktor i Danmark. ”There is no current” sukker skoleinspektøren. Hun hentyder til den manglende strøm. Vi sidder lidt i det tomme lokale, inden nogle unge fyre begynder at slæbe højtalere, mikrofoner og mikserpult ind. Jeg tænker: ” kan det mon betale sig når der ikke er strøm”. Men så begynder de at slæbe et mindre arsenal bilbatterier ind, og jeg tænker selvfølgelig, PLAN B.
Klokken 10:00 er salen propfuld, men stadigvæk mørk. Der har
været lydprøver og lydteknikeren har besluttet kun at benytte en enkelt
højtaler. De fire dommere har indtaget deres pladser og må have sekundanter med
lommelygter. Showet bliver behørigt
åbnet af en højere embedsmand fra kommunen. 
Jeg må sige at lige som ved et dansk X-faktor show, er
kvaliteten af indslagene meget svingende. Den første der synger, får mig til at
tænke på undskyldninger for at gå en lille tur. Nummer to og tre er ikke meget
bedre, men så kommer nummer fire og hun synger ret kønt og er akkompagneret af
en der er god til at spille harmoniam. Lyden bliver temmelig forvrænget i det
skrabede lydanlæg. Det har taget mig lidt tid at vende mig til musikken i
Bangladesh. De glider fra tone til tone på en måde der er helt anderledes end
vores musik. Rytmen er svær at finde for
en musikalsk amøbe som mig. Klapsalverne udeblev fra de tre første deltagere,
men den fjerde deltager, får mig til spontant at klappe. Det udløser en
klapsalve fra hele salen, der ellers synes optaget af at snakke. Lydmanden kæmper for at få lyden optimeret og det er blevet meget bedre. Han er lidt af en tryllekunstner. Men en af dommerne er åbenbart ikke tilfreds. De sidder jo også på den modsatte side af højtalerne i forhold til publikum. Resolut rejser dommeren sig, midt i et nummer. Jeg tænker: Måske skal han tisse, lige som Blachman”, men nej han går resolut hen til den eneste fungerende højtaler og vender den 180 grader. Avvvvvv! Det vildeste selvsving afstedkommer et hyl så højt. Jeg står desværre lige ved siden af, for at knipse et billede. Heldigvis har jeg remmen til kameraet om halsen, ellers var det røget på gulvet.
Jeg presser fingrene ind i ørene. HVORFOR er der ingen der vender den højtaler.
Lydmanden står paralyseret med fingrene i ørene lige som mig. Efter hvad der
føles som en evighed rejser en ældre mand i publikum sig op og tager
startkabelklemmen af bilbaterierne. Lydmanden får en besked af den ældre mand,
og vender tøvende højtaleren tilbage og slutter strømmen til igen. Det vare længe før det holder op med at synge
for mine øre.
Vi hører rigtigt mange flere optrædende, klokken er ved at
være 14:00 og vi går udenfor for at spise en lille snag. Senere tilbage i salen,
er der kommet strøm og lydmanden er i gang med at rigge om. Nu er han færdig og så
forsvinder strømmen igen. Han rigger tilbage til plan B. Lad der blive lys,
strømmen er tilbage og denne gang bliver den. Nu er lyden meget bedre og det er
dejligt at lavenergipærerne giver lys så man kan se hvad der foregår. Fire af vores elever optræder, jeg kan godt se
at det ikke bliver til en udvælgelse for deres vedkommende.
I spisepausen fik jeg en lille snak med en flok senior high school
piger. Jeg troede først de bare ville øve deres engelsk, men nu sidder de i en
kreds om mig, og jeg tror øvelsen går ud på, hvem der kan flirte mest med mig.
Heldigvis har jeg mit kamera, så nu vil jeg undskylde mig med at jeg skal tage
nogle billeder og jeg kan så vælge at sætte mig sammen med vores elever når jeg er færdig, de er lidt yngre og uskyldigere.
Showet synes aldrig at slutte. Nu er klokken 17:30 og skoleinspektøren siger at vi hellere må køre hjem inden det bliver mørkt. Desuden er strømmen forsvundet igen og mange andre er taget hjem. Lidt synd for de sidste optrædende, men X-faktor er en barsk omgang, der ikke tager pæne hensyn til deltagerne.
Vinderen af dansekonkurrencen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar