Den store elevdemokratidag

Spisesalen citre af spænding. Alle borde er flyttet ud som enkeltstående langs vinduerne. Der er stormøde og alle elever, såvel kostskole eleverne som de lokale muslimske elever sidder i hyggelige femmandsgrupper.  12 grupper ved bordene og 10 på gulvet.

Vi har tidligere holdt et fællesmøde, hvor denne ”Elev demokrati dag” blev aftalt. Ved det møde begik vi den fejl at holde det om aftenen. Det var en fejl fordi børnene var for trætte, men hvad værre var, det udelukkede de lokale elever, som sad hjemme hos mor og far.

I hver gruppe er der en 5. eller 6. klasses elev der skal referere. De ti elevrådsmedlemmer har fordelt sig jævnt ud på grupperne. Lærerne er tjenere, der viser til rette og kommer med papir. Elevrådsformanden Sujon er mødeleder, men det er dog skoleinspektøren der åbner mødet.

”Velkommen til Elev demokrati møde, vi skal tale om hvad elevrådet skal diskutere i fremtiden. Så kan elevrådet beslutte hvilke emner de vil bringe videre til Saraswatipur Boarding School Management Committee. Emnet vi skal diskutere er:

Hvordan gør vi Saraswatipur Boarding School bedre, så vi kan lærer mere?”
siger skoleinspektøren og hun fortsætter med at forklare strukturen, der skal diskuteres i. Eleverne går straks i gang. Der er nogle grupper der grifler løs med det samme og nogle der ser lidt rådvilde ud. Lærerne er rigtigt gode til at se de grupper der ikke kommer i gang. Uden at blande sig, (håber jeg) hjælper de dem lidt på vej.

Jeg knipser som sædvanligt løs med mit kamera. Det overrasker mig meget at alle grupper skriver flere punkter ned. En gruppe er oppe på 21 punkter da vi slutter gruppediskussionerne efter 30 minutter.  

Elevrådsformanden Sujon samler alle gruppernes papirer ind og giver sig til at sammenskrive det.

Medens Sujon skriver, underholder elever og lærer med vittigheder og sange. Jeg fortæller også min lidt uaktuelle George Bush vits. Han er ude at flyve sammen med Paven, Bill Gates og en lille dreng. De kommer i bekneb for faldskærme da flyet begynder at styrte. Moralen er at hvis man er grådig og selvopblæst, kommer man let til at snuppe en skoletaske i stedet for en faldskærm. Jeg bliver glad, da alle griner lige så hjerteligt af min vittighed som af alle de andre. 

Det er nemmere med humoren her end så mange andre steder jeg har besøgt. Jeg synes deres humor er sjov og de morer sig over min.

Til slut runder Sujon dagen af med at læse de sammenskrevne forslag, og lover at elevrådet vil tage dem op på deres næste møde og beslutte hvilke de vil gå videre med og forsøge at få gennemført. Nogle af forslagene er: Vi har brug for mere plads i klasseværelserne, vi har brug for et bibliotek (Det må jo glæde en bibliotekar som mig, at de finder på at sige det), vi har brug for computere til computerundervisningen, vi skal holde vores skole renere, vi har brug for at der er en lærer når vi læser lektier i spisesalen om aftenen, vi har brug for en sang- og danselærer, vi har brug for nye møbler i klasseværelserne og nye billeder og kort og mange andre rigtigt gode forslag. Jeg er dybt forbløffet over alt det gode der kom ud af denne eftermiddag. Jeg håber det lykkes at få noget af det ført ud i livet, så eleverne får fornemmelsen af at det betaler sig at deltage aktivt i demokrati.