Muslimsk lærer på en kristen skole

I Bangladesh har alle børn krav på religionsundervisning af en lærer, der har samme religion som dem selv. Der er 39 muslimske børn her på skolen og en hindu. Sahara er religionslærer for muslimerne og den ene hindu må leve med et lovbrud. Jeg har filmet meget af den Cooperativ Learning lærerne har lavet med eleverne så vi kunne evaluere i fællesskab. En dag sidder jeg på lærerværelset og redigere en video med Sahara. Hun tager sin lidt gamle mobil frem og begynder at filme filmen. Jeg fortæller hende at det ikke kan blive godt og spørger hvorfor hun vil filme det. Hun svarer at hendes mor så gerne vil se de videoer jeg har lavet. Derfor er Dijen og jeg kørt ud til Saharas hjem en sen eftermiddag for at vise film på min laptop.

 

 

Dijen er ikke verdens mest rutinerede motorcykelkører, så de sidste 100 m over et lille dige til Saharas hus, må jeg stå af og gå. Dijen manøvrere langsomt motorcyklen hen over diget i samme tempo som jeg går. Sahara og hendes familie står og venter på os. Sahara har tørklæde på, det er sjældent at hun har det på skolen. Som det er tradition bliver vi budt indenfor på dobbeltsengen. Når man ikke har et spisebord er det på dobbeltsengen at man byder gæster på mad.

”Sahara hvordan er det egentligt at arbejde som eneste muslim på en kristen skole.” spørger jeg. ”Det er fint” siger Sahara. ”Taler I tit om forskelle på jeres religion?” ”De andre driller mig lidt med at jeg er muslim, men det er ikke ondt ment” svarer hun. ” Hvad driller de med?” ”De kan finde på at bede mig om at bede bønnen inden timerne” svarer hun, med et lidt forlegent smil. Sahara forsvinder ud til de andre kvinder som rumstere på kogepladsen udenfor.

Dijen og jeg sidder lidt alene. Dijen siger: ”Det er meget mere komplekst end du kan forestille dig. Religionen er kun en lille del af det der er imellem os. Hinduer, muslimer og kristne kan sagtens arbejde sammen. Det er værre med forskellige stammer. Der er nogen stammer der ikke kan arbejde sammen. Regeringen har måttet lave kvote ordninger så forskellige stammer har lige rettigheder til offentlige jobs. Men der er nogen stammer der ikke er blevet anerkendt af regeringen og nogen af dem kan hverken få jobs eller ret til at købe land. Så er der også racerne. Hvis du er Bengal er det lettere end hvis du er Santal, men det er værst at være pharia.” ”Hvad er forskellen på race og kaste” spørger jeg. Dijen forstår ikke hvad jeg mener, men jeg tror at han mener kaste når han siger race, men jeg er ikke helt sikker.

Nu kommer Sahara ind med den ene bakke efter den anden med snaks og søde sager. Jeg bliver helt flov, jeg havde forestillet mig at vi kunne se videoen og drikke en kop te med en kiks, men det er rørende så meget de har gjort ud af vores besøg. Saharas lillesøster er rigtigt god til engelsk og vil gerne snakke. Hun er ikke så genert som Sahara. Vi propper os med lækkerier medens vi snakker lidt om vore religioner. Det er nemmere at tale religion med muslimer end med hinduer synes jeg. Muslimer er også monoteister og vi har fælles ophav i det gamle testamente. Langt hen ad vejen har vi også fælles etik. Næstekærlighed og tilgivelse er vigtigt også for muslimer.  Men jeg er glad for at jeg har direkte adgang tilgivelse for mine synder gennem Jesus og slipper for at ligge under for imamer og mullaher fortolkninger af islams skov af regler.  

Endelig bliver det tid til videoforevisning. Jeg har stillet laptoppen op på sengen, men da jeg kigger ud kan jeg se at der er kommet mere end 20 mennesker. Ok – så er et soveværelse på 6 m² ikke helt stort nok. Heldigvis er det blevet halvmørkt, så vi laver da bare biograf på verandaen.  Medens filmen kører, filmer jeg diskret publikum. Jeg piller SD kortet ud af kameraet og putter det i laptoppen. Så viser jeg videoen af det fremmødte publikum. De skriger af grin da de ser sig selv på skærmen. Det har været et rigtigt hyggeligt besøg, desværre er det nu blevet helt mørkt. Jeg er ikke så vild med at køre med en urutineret i mørket. Jeg beder Dijen køre langsomt og forsigtigt og vi kommer helskindet hjem.